»Laa i Bibelfoderalet, ældre end 1848:« 


















I et Omslag, mærket:



Smaastykker.























Det Evangelium om Enkens Søn i Nain.




Han blev opreist, Christus sagde: stat op.
Men tillige staaer der i Evangeliet: at Folket sagde: Gud har opreist en stor Prophet iblandt os.



altsaa: den Døde reisteblev sig op, og en Prophet blev derved opreist i Folket.











En saadan Figur som Jfr.JomfruPäthau kunde bruges til det indvævede Mynster i en Liig- eller Brudetale.



stille, beskeden (huslig)beskeden, huslig var hun i Livet Forældrene Alt, og i Døden det Alt, som de tabte. – Den, som maaskee critisk vragede hvad der kaldes udmærket i Livet vil dog standse ved denne stille, skjulte ydmyge
Uforkrænkelighed
i en Brudevielse vilde Collisionen være anderledes.











Naar jeg endnu engangengg vil skrive om Ægteskabet skal der tages et Hensyn til

Fischart

Jeg finder Noget af ham citeret i Flögel Gesch.Geschichte der komischen Literatur 3d B.Bind p.paginaside 339 o: fl.og følgende











Naar Bonden kommer tiltorvs med sine reenligt og omhyggeligt indhyldedeindhyllede Fødevarer, da er det modbydeligt at see, at de Første der komme til, ere ikke Kjøberne, der vel igjen vilde tage pænt derpaa, men nogle Sjouere, der rive og slide i Varerne: saaledes ogsaa med Forfatterne i Forhold til Læserne, de første der falde over dem ere nogle Recensenter.
















Det Evangelium om Skattens Mønt.







Thema:




Guds Billede i os

og
Keiserens Billede paa Mønten.



I Epistelen til samme Søndag (Phil: 3.) staaer: vort Borgerskab er i Himlen.











En Christen maa efter det apostoliske Ord leve saaledes, hans Liv maa udtrykke, at han virkeligv·· var den Elendigste af Alle, dersom der ingen Udødelighed var. Men dersom vi have tjent Ære og Penge, siddet i stor Bedrift, nydt Livet: nu ja, saa kan vi jo ikke siges at være den Elendigste af alle, hvis der ingen Udødelighed var. Men hvis vi har forsaget alt Dette – ja, det er rigtigt, saa var vi rigtignok de Elendigste af Alle, hvis saa det, for hvis Skyld vi har forsaget det, udeblev.











Et Stillebens-Stykke.

De to Brødre

Der var engang to Brødre; de lignede ganske hinanden, kun var der den Forskjel, at der paa den enes sorte Silkeparapluie paa Skaftet var en Perlemoders-Knap mere end paa den andens. Saaledes lignede de ganske hinanden, Brødrene ganske, Parapluierne næstendeels; var Parapluierne komne bort havde de ganske lignet hinanden.











Een har Overflod, en Anden er som til Overflod.



Een har Overflod, en Anden er overflødig.
















Samtale






A.
Hvorledes, taler Du ogsaa med det MskMenneske, som Du der skiltes fra 


B.
Ja, hvorfor ikke; jeg taler med Alle, og med ham er jeg da desuden i Familie.


A.
Hvad for Noget, er Du i Familie med ham?


B.
Nu, af hans nærmeste Familie er jeg velvil ikke. Sagen er ganske simpel. Du veed jo, jeg var forlovet med Juliane Madsen, som jeg slog op med.


A.
Ja!




B.
seer Du, hun er nu bleven forlovet med hans Søn: ergo er vi dog paa en Maade i Familie.


A.
Det var Satan til Slægtskab det Djævelskab.


B.
Ja, tilaf nærmest Slægt regner jeg mig ikke, men dog til de Paarørende. – vi danner Nabo-Vinkler.













Ligesom Evangeliet om Lilierne indeholder en Advarsel for den Fattige mod Næringssorg: saa ogsaa en Hentydning til den Art Bekymring som de Rige især pleie at have, og som svare dertil. »Ingen kan lægge en Alen til sin Væxt.« Det Hypochondriske, Bekymring for at Ens Hjerte ikke slaaer rigtigt, at man ikke har Aabning o: s: v:.og saa videre